Skulle du selv falde for fristelsen og prøve dig på en limerick, kan denne korte vejledning forhåbentligvis hjælpe dig lidt på vej.
1. En limerick har 5 linjer (AABBA). Første, anden og femte linie (A-linierne) skal rime, det samme skal tredie og fjerde (B-linierne).
2. Linierne skal i rækkefølge have 3-3-2-2-3 versefødder.
3. Ingen linie kan begynde med en trykstærk stavelse (tum); de skal altid begynde med én eller to tryksvage (ta).
For øvrig giver det sig selv at det mellem to trykstærke stavelser må komme to tryksvage hvis rytmen skal være på plads. I skemaet herunder vises rytmen, antal versefødder og de muligheder for variation der findes når det gælder stavelser:
(ta) ta tum - ta ta tum - ta ta tum (ta) (ta)
(ta) ta tum - ta ta tum - ta ta tum (ta) (ta)
(ta) ta tum - ta ta tum (ta) (ta)
(ta) ta tum - ta ta tum (ta) (ta)
(ta) ta tum - ta ta tum - ta ta tum (ta) (ta)
Om rimord: Et enderimord er bare ægte hvis konsonanten før sidste trykstærke vokal er forskellig fra enderimordene i de øvrige A- respektive B-linier. Eksempler: pind, find, sind, kommet ind.
Derfor er følgende rim uægte: hoteller, fortæller, bagateller.
Om geografiske navn: Enkelte tror at første linje skal slutte med et stedsnavn. Det er ikke riktigt. Hvis man bruger et geografisk navn, skal det imidlertid være ægte.
For øvrigt: En god limerick skal helst kendetegnes af en fantasifuld ordbrug, behændige linieovergange og originalitet. Sidst men ikke mindst bør den have en morsom, vanvittig god eller absurd pointe, en krølle på halen af den femte linie. Det ligger ellers i limerickens natur at den gerne må være lidt på kanten, men aldrig plat!
Husk også… at limericker er bedst i små portioner